Øvelse: Valsevejrtrækning i tre trin

Standard

1. Ånd ind mens du tæller til tre og ud mens du igen tæller til tre. Hør en valsetakt i hovedet og mærk luften strømme ind og ud i en lille cirkel.

2. Ånd ind for anden gang og tag dig denne gang dobbelt så lang tid, mens valsen nu varer 6 på indånding og siden 6 på udånding. Mærk luften komme endnu længere ned i kroppen og slip helt på udåndingen – cirklen er blevet større.

3. Nu skal tempoet sættes helt ned og du kan mærke roen falde på dig mens du tæller 9 først på indånding – HELT ned i kroppen og siden 9 på udånding. Mærk forandringen i kroppen og vær helt nærværende til denne store cirkel af luft.

Alle tre cirkler er sammenhængende og ved at sætte tempoet ned for hver runde husker du dig selv på at få ro på. Du kan sænke blodtryk og dit indre tempo og blive helt rolig i sindet. Træn denne beroligende og dansante vejrtrækning mange gange i løbet af en dag og lad den forankre i kroppen, så du kommer i tanke om den hver gang du føler dig overmandet af stress eller uro.

Aside

Din psykiske og mentale tilstand betyder utroligt meget for din krops fysiske reaktion og kroppens tilstand under graviditet, fødsel, amning og pasning af din nyfødte baby. Vores følelser sidder i samme del af hjernen som hypothalamus, der styrer centralnervesystemet og hormonkirtlerne. Det kaldes det limbiske system. Hvis dine følelser er negative, du føler meget angst eller er styret af vrede, stresser og belaster du centralnervesystemet og hormonsystemet – og det kan få alvorlige konsekvenser for også din fysiske tilstand, og dermed dit barns trivsel i livmoderen, komplikationer under fødslen og din mælkeproduktion, når du ammer.

Du kan i langt højere grad end du måske er klar over styre, hvad du tænker, og dermed hvordan du føler. Dermed giver du kroppen det bedst mulige udgangspunkt for at støtte din graviditet, fødslen og tiden efter fødslen af din baby. Det gælder om at komme til bunds i de dybeste negative og skadende tanker, du har om dig selv – og VENDE dem om. Det kræver lidt øvelse – især hvis du har brugt mange år på at tænke negative og angstfyldte tanker, og det kan sagtens læres, hvis du giver det bevidsthed.

En fantastisk måde at forankre positive tanker i kroppen er ved hjælp at åndedrættet. Du kan lære tre nemme måder at trække vejret på, der sænker dit stressniveau, afbalancerer dine hormoner, styrker dit immunforsvar og åbner din krop for alt det nye, der sker med den. Alle åndedrætsøvelserne bliver støttet af en slags indre musik.

Den første åndedrætsøvelse får du her – “Valsevejrtrækning i tre trin”.

Vil du lære at vende dine negative og begrænsende tanker og forankre nye positive overbevisninger sammen med åndedrættet? Vil du lære flere konkrete og simple vejrtrækningsøvelser?

Så læs meget mere om AMMESANG her på siden og tilmeld dig en gratis intro-session under tilmelding.

Viden om: tanker påvirker kroppen

Aside

I kroppen er der en række gode stoffer, vi kan udløse – et af dem er endorfiner.

Det er primært et smertedæmpende stof (et transmitterstof der kaldes peptider). Det har en morfinagtig virkning, og det udløses i hjernen, når vi føler smerter (f.eks. ved hård træning eller hårdt arbejde). Også i situationer med forelskelse, latter, ved følelsen af succes eller begejstring udløses et skud endorfin.

Du kan optræne evnen til at producere og udløse endorfin blandt andet gennem meditation og motion – og ved at synge, grine og udtrykke dig indefra og ud.

Endorfin dæmper stress, forstærker immunforsvaret og giver os en følelse af godt tilpas. Det får ikke smerter til at forsvinde, men det bedøver sensitiviteten. Endorfin kommer fra ordene “endogen” (inde fra kroppen) og “morfin”.

Rent faktisk kan man blive afhængig af endorfin, der er kraftigere end morfin. Endorfin kan også produceres syntetisk og findes f.eks. i chokolade.

Viden om Endorfiner – kroppens smertestiller

den bedste start…

Standard

Enhver baby fortjener den bedst mulige velkomst til denne verden. Som tryg, rolig og balanceret mor kan du levere netop det indre og ydre miljø, der gør graviditet, fødsel og barsel til det mirakel både du og dit barn fortjener.

I disse år er der stor fokus på netop hvad moderens fysiske, psykiske og mentale tilstand betyder for barnets velvære (ikke bare før, under og efter fødsel – men mange år efter), og undersøgelse efter undersøgelse understøtter og beviser vigtigheden af, at du er nærværende, groundet og harmonisk i sind, krop og ånd. Hele dit system kan i langt højere grad håndtere de mange fysiske, psykiske og hormonelle forandringer. Du kan være nærværende og rolig til hele graviditetens udvikling, fødslens transistion og få den bedst mulige amme- og barselsperiode.

Målet må være for dig at finde DIN måde at opnå denne ro, dette nærvær og dette flow på. Det afhænger af dit temperament og dine interesser, hvordan du når derhen – men der er i dag ingen tvivl om, at det er vejen til sunde, glade babyer, at du som mor er sund og glad.

Min vej er sang, vejrtrækning og meditation. Den kombination tror jeg på og dét, at lave lyd, åbne krop og sjæl med gode vokaler, bygge energi op og få endorfiner og begejstring ud i hver en celle, for derefter at finde ro og tryghed, ligge med tæpper og puder og kigge indad, trække vejret dybt og roligt og klare hovedet for tanker. Det skaber en genial balance – ren livsglæde!

Quote

“If one feels the need of something grand, something infinite, something that makes one feel aware of God, one need not go far to find it. I think that I see something deeper, more infinite, more eternal than the ocean in the expression of the eyes of a little baby, when it wakes in the morning and coos or laughs because it sees the sun shining on it’s cradle.”  Vincent Van Gogh